ELOPAK

Markings laser sikrer sporbarhed på Danmarks hurtigste produktionslinje!

Hos Elopak Denmark A/S har Markings leveret og installeret en laserløsning, som understøtter virksomhedens produktionshastighed og behov for optimal oppetid og driftssikkerhed. Kort fortalt, har Markings produceret en løsning, som sikrer, at hver enkelt emballage har en unik kode og kan spores tilbage til en specifik fabrik og produktionslinje. Vi havde brug for en laser-løsning, som kunne mærke hver enkelt karton individuelt. Andre leverandører har sagt nej tak til opgaven, fordi de ikke mente, det kunne lade sig gøre. Markings sagde - lad os prøve at løse det.”

Vi var naturligvis en smule skeptiske

Tommy Thøgersen er Project Manager hos Elopak Denmark A/S og har den primære kontakt med Markings. Han fortæller: ”Markings er meget dedikerede og tror på deres løsninger. Vi har tidligere forsøgt os med en laser-løsning, men det var bestemt ingen succes. Så da Markings tilbød at løse opgaven, var vi naturligvis en smule skeptiske. ” Samtidig havde Elopak koncernen foretaget en større analyse, som viste, at blækskrivere kostede alt for mange penge, fortsætter Tommy Thøgersen.

I første omgang installerede Markings løsningen hos Elopak i Danmark efter et intensivt testforløb på 3 måneder i efteråret 2010. ”Det betød meget for os, at vi kunne afprøve laserløsningen. Vi tilstræber altid, at vores tre fabrikker benytter samme løsning, derfor har vi ingen interesse i at benytte udstyr, som ikke fungerer optimalt. Med en produktion der kører 24-7 og altid i højeste gear har selv det mindste produktionsstop stor betydning for os. Markings kom med en løsning, som tog højde for alle vores krav og behov. ”

En løsning til hele koncernen

Siden hen fik Elopak installeret ekstra lasere i 2011 og igen i 2012. Senest er Markings’ lasere installeret hos Elopaks produktionsenheder i Holland. Tommy Thøgersen siger om løsningen: ”Det er meget vigtigt, at operatørerne ikke selv skal pille ved noget. Udstyret må ikke fejle noget og skal præstere hele tiden. Markings er meget fleksible i deres service, selv når vores skema nogle gange kræver, at de kommer ud på meget mærkelige tidspunkter. De tror på produktet og leverer det, vi har aftalt. Faktisk holder de næsten os lidt i ørerne, for de kommer selv, når løsningen skal efterses.”

Til denne løsning har Markings også leveret sit helt eget software (ControlRoom). En PC ved hver produktionslinje gør det let at indstille laserne og håndtere de data, som er nødvendige for, at produktionen kører optimalt. Tommy Thøgersen fortæller: ”I Holland har en pendant til Markings forsøgt en tilsvarende løsning, men desværre har de ikke været så innovative og løsningsorienterede. Siden setup og sporbarhedskoden skal være den samme i hele koncernen, betyder det rigtig meget for os, at Gert Salzer med glæde deler sine erfaringer. Han sagde: ’De kan jo bare ringe.’ For løsningen er jo unik for Elopak. Samtidig kunne vi få etableret en agenturaftale for alle tre fabrikker, så hver enkelt fabrik serviceres lokalt. Det har igen betydning for vores overordnede produktionsflow og minimale nedetid. ”

Det gælder om at have de store briller på

Da samtalen drejer ind på samarbejdet mellem Elopak Denmark A/S og Markings er Tommy Thøgersen ikke i tvivl: ”Det betyder mest, at Markings altid har en ’can-do’-attitude. De er villige til at sætte sig grundigt ind i tingene, så når vi kommer og siger ’det her har vi brug for’, så løser Markings opgaven. Man kan tydeligt mærke, at de har et drive og engagement for deres produkter. Markings slipper ikke, før end det hele fungerer. ”

Han fortsætter: ”I fremtiden vil vores samarbejde i høj grad afhænge af, hvilke produkter, Markings har i porteføljen. Vi går altid efter den helt rigtige, tekniske løsning, som kan benyttes i hele koncernen. For os er spørgsmålet altid, hvad kan man faktisk bruge laser til? Pt. har vi stadig nogle produktionsserier, hvor laseren ikke kan følge med, så her er det vigtigt, at Markings hele tiden er på forkant med udviklingen. Vi håber, de fortsat har ’de store briller på’, når de ser på nye løsninger. Vores oplevelse indtil nu har været præget af, at Markings kommer med mange input. De er innovative, fleksible og engagerede. ”

De er villige til at sætte sig grundigt ind i tingene, så når vi kommer og siger ’det her har vi brug for’, så løser Markings opgaven. Man kan tydeligt mærke, at de har et drive og engagement for deres produkter. Markings slipper ikke, før end det hele fungerer.