Case: Triax

TRIAX

I 2011 valgte Triax en Markings fiberlaser løsning, som erstattede deres daværende blæk- og tamponprintsystem. Det har betydet, at Triax nu har en 100 % ensartet mærkning på alle produkter hver gang. I vores løsning mærker en 20W fiberlaser hvert produkt med unik grafik, kundedata og -logo på en metaloverflade.

Tidligere oplevede Triax, at det gamle udstyr var ustabilt og af og til brød ned af samme årsag. Med Markings’ laserløsning, har Triax fået et stort set vedligeholdelsesfrit system og siden vi installerede systemet, har det fungeret med 100 % oppetid.

Mere specifikt, valgte vi i sin tid at anbefale Triax et system, hvor produktets overflade bliver modificeret med en fiberlaserstråle, der fjerner overfladen og efterlader et skarpt og ensartet print, hver gang. Samtidig leverede vi en styring, som er integreret i host-maskinens PLC. For Triax betyder det, systemet hænger sammen med betjeningen af den øvrige linje.

Kort sagt har Triax’ valg om at udskifte usikkert teknologi med en sikker løsning fjernet en primær årsag til driftstop.